Tromsø 2014

Turen gik nordpå, og med optræden hver dag omkring Kristi Himmelfartsdag. Korets medlemmer mødtes i midnatssolen i Tromsø, hvortil de fleste fløj direkte fra København, resten stødte til. Et rejseudvalg havde gode kontakter, der sørgede for koncerter i Ishavskatedralen og bygden Kåfjord i Olderdalen nordøst for byen. Endelig var der koncert i et par offentlige bygninger. - Og selvfølgelig var vi også sociale ind imellem, selv om det er dyrt at være det i Norge!

 Vi sang et kirkeligt præget program i de to kirker og et mere verdsligt præget de to sidste steder.

I Ishavskatedralen var der en fabelagtig god akustik, så nu gjaldt det om at synge fejlfrit. Ellers blev det afsløret med det samme. Men også udsmykningen er værd at køre langt efter. Der er f.eks. Viktor Sparres mosaik Kristi Genkomst og kirkens orgelfacade. Kirken er Tromsøs vartegn. Man ser den, når man ankommer med Hurtigruten, og vi så den på turen op i svævebanen.

Næste dag (!) fortalte den lokale avis om, at koret gav koncerter i Tromsø. Pressemeddelelsen var ellers sendt til dem i god tid før koncerten. Men måske var det derfor, der ikke var ret mange tilhørere. Det kom der til gengæld til de efterfølgende koncerter i Tromsø, på biblioteket og museet, hvor vi præsenterede det verdslige program.

Lige så overvældende Ishavskatedralen var, lige så intim var den lille kirke i Olderdalen, som vi kom til efter en lang bustur. I luftlinje er der ikke langt, men da landevejen fulgte fjordene, blev det en lang tur i den chartrede bus.

Denne kirke er også ret ny (1948), men velkomsten var overvældende.

Organisten, Liv Rundberg, havde gjort god reklame. Koret medvirkede ved en musikandagt. Præsten indledte og afrundede på begge sider af koncerten, men Liv Rundberg havde forberedt en overraskende velkomst: Sámi Lávjunjoavku (Samisk Sanggruppe) sang Gula Àhcci almmis rohkosa. I oversættelse: Hør, Himmelske Far, vor bøn. Melodien kendes fra Sydafrikas nationalsang, og koret var et lokalt kor af voksne og børn fra sognet.

Derefter blev det vores tur til at optræde, forhåbentlig mere professionelt, men bestemt ikke lige så charmerende. Alligevel efterlod vi et uudsletteligt indtryk på den næsten fulde kirke, da vi sang et samisk Kyrie (dog på norsk!).

Folk var rigtig gæstfrie, men desværre var der ikke megen tid til at snakke med dem efter koncerten. Bussen ventede for at køre os videre til Skjervøy. Derfra skulle Hurtigruten sejle os sydpå tilbage til Tromsø - med middag om bord. Men selv om der var bestilt bord i restauranten, følte vi det vist nærmest, som om vi blev stuvet lidt af vejen midt inde i spisesalen.

Uofficielle koncerter

På sejlturen tilbage til Tromsø optrådte koret for bådens passagerer. Det var mere eller mindre aftalt i forvejen, uden vi vidste helt nøjagtigt, hvordan det kom til at foregå. Men det fik vi opklaret. Et indslag på turen var, at en båd lagde ind til skibssiden med friskfangede, nykogte rejer, som passagererne dernæst fik serveret udendørs på dækket sammen med et glas vin. Og det var dér, et frysende kor i overtøj og trøjer skulle underholde gæsterne! OK Vi fik så selv mulighed for at lege rejepillere bagefter, men de fleste andre havde trukket sig tilbage i læ inden da.

Vi var først tilbage ved hotellet lidt før midnat.

Den anden uofficielle koncert blev nærmest aftalt på stedet som et reklameindslag. Efter den i øvrigt velbesøgte koncert på Tromsø bibliotek fortsatte vi til byens torv, hvor vi "kom til" at bryde ud i sang.

Der blev også tid til at fejre et kormedlems fødselsdag. Det foregik på restaurant Skarven efter "arbejdstid". Efterhånden fik vi tilkæmpet os pladser ved tilstødende borde, men det er nu ikke på grund af maden, at man mindes Skarven. Officielt var det en fiskerestaurant, men i hvert fald i vores del af etablissementet var det drikkevarerne, der var i højsædet.

Sidste dag i Tromsø var en blanding af busser og fly. Først bybus til og fra koncerten på Tromsø museum, dernæst bus til lufthavnen. Efter indcheckning landede vi i Oslo, og så var der meget kort transittid, før flyet afgik til Kastrup. Men alle kom med, også kufferterne, som blev sendt i transit, uden vi så dem i Oslo.

Og så landede vi om aftenen og var tilbage i varmen - den 1. juni. En stor oplevelse rigere. Tak til arrangørerne.